Indre nærværspraksis som del af et terapeutisk forløb
For nogle mennesker kan det være et vigtigt supplement til et terapeutisk forløb at arbejde med at skabe små ”fordybelsesrum” i hverdagen. Fordybelsesrum, som kan give øget ro, fokus og kontakt til os selv, og det som er vigtigt for os.
Fordybelsesrum forstår jeg som en indre nærværspraksis. For mig er der ikke én rigtig måde at skabe denne praksis på. Meditation, naturoplevelser, kreativ udfoldelse, musik kan alle være veje til at skabe fordybelsesrum i hverdagen. Det er min erfaring, at det er intensionen bag metoden, som er bærende for hvordan din praksis vil influere på din hverdag.
Jeg har arbejdet med forskellige former for meditation og kreativ udfoldelse, siden jeg var ganske ung. Blandt andet har jeg fulgt uddannelsesforløb hos multikunster Maibritte Urikkeholm i en 10 årig periode, ligesom jeg efterfølgende har beskæftiget mig med meditation og fordybelse ved Eva Høfding i en 10 årig periode.