Marie Lottrup Poulsen SE-terapi Somatic Experiencing

SE-terapi (Somatic Experiencing)

Traumer er en del af livet, men de behøver ikke vare hele livet
Peter Levine

SE terapi er en terapeutisk metode, som er virksom til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer. Det gælder både enkeltstående traumer (eksempler kan være en ulykke, vold eller voldtægt), og multiple traumer (eksempler kan være tilknytningstraumer fra barndommen, mobning, gentagne oplevelser af vold, overgreb eller hospitalsindlæggelser).

Når du mærker et tab af livskraft, glæde eller overskud i din hverdag, er det din krop, der taler. Kroppen husker det, der har bragt dig ud af balance. Derfor er kroppen også en del af samtalen i SE-terapi. På denne måde åbnes nye veje i terapien, og du lærer at mærke dig selv på måder, som kan styrke reguleringen af vitale følelser og øge din oplevelse af integritet og selvværd.

Når du kommer i et SE-terapeutisk forløb hos mig, vil vi, som en del af samtalen, have en fokuseret opmærksomhed på kroppen og dens signaler. Herved aktiveres kroppens iboende og helende ressourcer, spænding i nervesystemet frigives, og nervesystemets naturlige bevægelse fra stress og ubehag til øget ro og balance understøttes.

Læs mere om min behandlingstilgang her: Marie Lottrup Poulsen – behandling

Samtykkestyringsplatform fra Real Cookie Banner