Clea Thastum

Tavshedspligt og journalpligt

Som psykolog er jeg underlagt tavshedspligt omkring det du fortæller mig. Jeg har også journalpligt, hvilket betyder, at jeg opbevarer de oplysninger du giver mig eller som jeg har modtaget fra andre med dit samtykke. Det kan f.eks. være fra egen læge, PPR, skole, kommune mm.

Disse oplysninger er personfølsomme og jeg opbevarer dem sikkert og fortroligt. De videregives kun med dit samtykke. Oplysningerne opbevares i fem år fra det sidste notat er skrevet, , jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

Oplysningspligt og underretningspligt

Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit (eller hvis du er under 15 år dine forældres) samtykke. 

I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. (De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9).

Er der risiko for at du forvolder skade på dig selv eller andre, har jeg oplysningspligt, for at forebygge skaden.

Jeg har ligeledes underretningspligt, hvis jeg får alvorlig mistanke om, at et barns trivsel eller udvikling er i fare.

Clea Thastum

Håndtering af personlige data

Når du bruger min hjemmeside cleathastum.dk accepterer du brugen af cookies.

Cookies er en fil, der gemmes på din computer, smartphone eller tablet. Filen gemmes, når du besøger en hjemmeside. Der findes flere slags cookies med forskellige funktioner.

Cookies kan være praktiske, og gøre din færden på hjemmesider lettere. De kan også bruges til at gemme oplysninger om dig, dine vaner og færden rundt på nettet. Disse oplysninger kan misbruges. Hvis du vil slette dine cookies kan du læse mere om det her.